På forkant med fremtidens drivmidler Busselskab | Vognmand

Udvikling 15. april 2019

Fra diesel til el og gas

Som softwareudviklere til transportbranchen, er vi meget opmærksomme på den stigende grønne omstilling og -udvikling på området. El som drivmiddel vinder kraftigt frem indenfor den lette transport, Vi ser derfor en national lade-infrastruktur begynde at skyde op i Danmark.

Også brint og gas bliver afprøvet men endnu i et lidt mindre omfang. Brint har en længere rækkevidde end el-biler, så ved at lagre den grønne overskudsenergi fra vindmøller, og lede grøn brint over i køretøjer, får man et billigere og mere effektivt drivmiddel. Metoden bliver testet i Danmark disse år, og forventes på sigt, at kunne lede til store besparelser. 

Indenfor den tungere transport er el og gas også en mulighed i den grønne omstillingsproces, men stadig kun i forhold til bynære opgaver. Når det handler om tung transport, til kørsel over længere afstande, kræver disse køretøjer en større batterikapacitet/ hyppigere påfyldninger/ ladninger end det i øjeblikket er muligt. For nuværende er biogas og HVO (Hydrogenereret Vegetabilsk Olie, red.) den mest anvendelige type drivmiddel, hvis den grønne omstilling med tung transport og lang transporttid skal kunne håndteres uden tab af konkurrenceevne. 

Ift. biogas og HVO er man noget længere fremme i vores nordiske nabolande end vi er i Danmark. Sverige har fx gjort HVO afgiftsfrit, hvilket har øget forbruget kraftigt. Behovet for omstilling i transportbranchen vil sandsynligvis trænge sig på med stigende uopsættelighed også herhjemme, men hvis omstillingen skal kunne betale sig, vil det, efter alt at dømme, kræve, at priser og afgifter falder til et mere konkurrencedygtigt niveau.

Er el- og gas- busser lige om hjørnet?

Et eksempel på tunge køretøjer med bynære opgaver, der forholdsvist omkostningslet kan omstilles til el og gas, er busserne. Elektrificeringen af busser i Danmark er ligeså stille på vej. Udover den stærkt reducerede CO2-udledning, er der dog stadig forskelle på pris og drift af el- og dieselbusser:

El-busser er fx stadig generelt dyrere end dieselbusser at indkøbe, men efterhånden som produktionen af el-busser øges, vil prisen på busser og driftomkostninger af disse falde. Udviklingen og produktionen af el-busser går stærkt i øjeblikket, og priserne må derfor forventes at dykke tilsvarende.

El-bussen er indrettet lidt anderledes end en konventionel bus. I stedet for motor og gearkasse, er el-busserne udstyret med ca. 2000 kg batterier, der optager omkring 4-5 pladser i bussen. Bussen vejer derfor samlet lidt mere end en dieselbus. El-busserne er særdeles støjsvage, og har desuden en enklere drivline uden gearkasse, og en motor der opererer med fuldt drejningsmoment fra starten, hvilken gør dem meget behagelige at køre i. Kollektivtrafik.dk, 15. april 2019

En anden type busser, der er blevet testet i Danmark ad flere omgange indenfor de senere år, er de gas-drevne busser. Gasbusser er ligeledes dyrere at indkøbe end dieselbusser, men de har en bedre acceleration og en roligere motorgang end gængse busser. Ligesom el-busserne udvikler gasbusser meget lidt støj. Gasbussers svagheder ligger i, at de er sårbare overfor urenheder i gassen. De nyeste gasbusser fungerer dog rigtigt godt teknisk, og brugen af gas er generelt uproblematisk, når den behandles med respekt. 

Drift af gasbusser kræver, at man har adgang til en fyldestation, og generelt kræver gasdrevne busser mere service og vedligeholdelse end deres dieseldrevne "brødre".

Status for de forskellige drivmidler blev fornyligt diskuteret på miljøkonferencen den 13. maj i Roskilde. Her diskuterede man status på, hvor vi pt. befinder os i forhold til udviklingen og markeds-modningen af de mange forskellige CO2-venlige drivmidler på markedet.

Planche fra miljøkonferencen 13. maj i Roskilde

 

En 'blandet' flåde i praksis

Administrationen af en flåde der kører på forskellige drivmidler, ser vi hos ACERcon heldigvis ikke som et problem. Vores driftoptimerings-software, Fuel+More, kan fungere som integrator for de forskellige bustyper, registrere informationen fra dem alle og generere sammenlignelig data til regnskabet. 

Fuel+More er et online system, der kan administrere virksomhedens tankkort-, vogne-, og-/ eller- medarbejdere, ved hjælp af pinkoder og terminalindtastninger. Systemet kan trække oplysninger ud af tankanlæg, ladestandere og fyldestationer. Alle tankninger og ladninger både ude og hjemme, hentes, og præsenteres i et samlet dokument. Fuel+More registrerer desuden fejlmønstre på vogne, hvornår en enhed skal til service, eller er klar til at blive taget ud af drift. 

En kombineret flåde kan altså sagtens integreres og administreres på lige fod med dieselkøretøjerne vi ser i dag.


Relaterede løsninger: Fuel+More