6 kommuner og regeringen har indgået et samarbejde om klimavenlig kollektiv trafik Busselskab

  29. juni 2020

Landets største kommuner skal vise vejen indenfor grøn kollektiv trafik

6 kommuner har indgået en række ambitiøse klimaaftaler med regeringen: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle og Frederiksberg Kommune. Tilsammen står disse kommuner for 25% af den samlede kollektive trafik i DK. Fokus i aftalerne er først og fremmest på bustrafikken, men også andre former for transport indgår.

De seks kommuner forpligter sig udover en grøn omstilling af kollektiv trafik, og fem ud af seks også på at omstille den kommunale bilpark, fire af kommunerne har forpligtet sig på, at alle ny-leasede eller indkøbte biler skal være nulemission fra i år eller næste år.

Herudover er der for hver kommune opstillet individuelle mål:

København: Åbner muligheden for nulemissionszoner

I Københavns Kommune skal alle nye busser fra 2020 være nulemissionsbusser, og alle dieselbusser skal inden udgangen af 2025 være omstillet til nulemission. Derudover vil Transport- og Boligministeriet sammen med Miljø- og Fødevareministeriet og kommunen undersøge, hvordan nulemissionszoner kan etableres som forsøgsordning.

Frederiksberg: Alle skal have højst 250 meter til el-ladestandere

Ligesom Københavns Kommune har Frederiksberg også forpligtet sig til, at alle nye busser skal være nulemissionsbusser, og dieselbusser skal helst i 2025 være udfaset. I år 2030 skal alle kommunale køretøjer desuden køre på CO2-neutrale drivmidler, og alle borgere på Frederiksberg skal senest i 2025 have mulighed for at lade deres elbil højst 250 meter fra deres bolig.

Aarhus: Nye busser og personbiler skal være nulemission fra i år

I Aarhus Kommune skal alle nye kommunale vejgående køretøjer køre på CO2-neutrale drivmidler eller være nulemission fra 2025. Nye kommunale personbiler og bybusser skal desuden være nulemission fra 2020.

Aalborg: De grønne bybusser suppleres med Danmark første PlusBus (BRT)

I Aalborg Kommune skal alle nye bybusser være nulemission fra 2021, og alle nye kommunale personbiler skal være nulemission fra 2025. Samtidig er Aalborg Kommune ved at anlægge Danmarks første PlusBus-rute

Odense: Kommunale køretøjer skal være CO2-neutrale

Odense Kommunes byråd har netop vedtaget en ny klimaplan, hvoraf det fremgår, at Odense som by skal være klimaneutral i 2030. Klimaplanen understøttes af, at Odense Kommune har forpligtet sig til, at alle nye bybusser og alle nye kommunale personbiler skal være nulemission fra 2021.

Vejle: Klimaudvalg skal føre den grønne omstilling til dørs

Som led i Vejle Kommunes arbejde med grøn omstilling har kommunen nedsat et klimaudvalg, der skal kvalificere og accelerere omstillingen af den kollektive transport. Klimaudvalget vil således med udgangspunkt i overliggeraftalen med regeringen arbejde målrettet med en række udvalgte tematikker og konkrete målsætninger. Alle nye bybusser skal i 2021 være nulemissionsbusser, og så skal der lægges en plan for grøn omstilling af alle kommunale personbiler og køretøjer i 2021.
Kilde: Kollektiv Trafikforum


Relaterede løsninger: BUSplan, Fuel+More

Relaterede indlæg